Rejsen til Ariana
Feltpræstens Beretninger fra ISAF 9 Afghanistan


Udgivelsesdag 22. november 2007

© Christian Ulrich Terp - 2006

I kommission hos

Padborg Boghandel,
Nørregade 16,
DK-6330 Padborg
email: 6982@bogpost.dk

ISBN 87-992179-0978-87-9921

Kan købes i en hvilken som helst dansk boghandel

Bogladepris inkl. Moms 279 kr

Forlaget Hedeby
Mansteinstraße 9,
D-24837 Slesvig

mail: hedeby@cuterp.dk

Forside



Portræt 039-kopi
Christian Ulrich Terp, f. 1952
Feltpræstetjenesten i Hæren begyndte i 1983 med tilknytning til Nørrejyske Artilleriregiment i Skive og den daværende 33. artilleriafdeling.
Derefter tjeneste ved de ligeledes forhenværende en-heder, 2. Jyske Brigade, Østre Landkommando og Sjællandske Kampgruppe. Den nuværende tjeneste i forsvaret er knyttet til Hærens Operative Kommandos Stab.
Udstationeret i international tjeneste første gang i 1999 på SFOR 8 i Bosnien og nu senest i 2006 på ISAF 9 i Afghanistan.
Feltpræstetjenesten i hæren har siden Murens fald gennemgået lige så store forandringer som det danske forsvar i omstillingen fra mobiliserings-forsvar til medspiller i internationale missioner i konflikt- og krigsområder.
Folkekirken har via sin feltpræstetjeneste stillet præster til rådighed for den kirkelige betjening af forsvarets mandskab under alle udsendelser i Ex-Jugoslavien, Kosovo, Irak og Afghanistan.
Feltpræster gennemgår en supplerende uddannelse som sætter den civile præst i stand til at virke som præst indenfor den militære verden. En dansk feltpræst står udenfor den militære rangorden og er i udøvelsen af sit embede uafhængig af militære kommandoforhold.
Alle danske feltpræster er sognepræster i Folkekirkens embeder og stilles til rådighed for forsvaret, og er dermed et udtryk for, at Folkekirken følger sine medlemmer på internationale opgaver og under disse forhold uændret varetager sin forpligtelse til at forkynde Evangeliet.
Altså: Præsten følger sine sognebørn, hvor de er. Så enkelt er det.

´Gudstjeneste i Camp Warehouse-kopi 1

“Rejsen til Ariana” er feltpræstens personlige beretning om arbejdet som soldaternes præst på ISAF hold 9.
I det historiske og aktuelle perspektiv er det den “gode historie” om et engagement i Afghanistan, der så ud til at have relativt positive udsigter. Men forholdene i Afghanistan ændrer karakter under udsendelsen, og det hele bliver mere problematisk. Flere bomber og raketter og sværere arbejdsforhold.
Muhammed-krisen opleves på første hånd, da voldsomme uroligheder breder sig i de dele af Afghanistan, hvor de danske soldater er stationeret. Mediernes rolle og virkemidler opleves på kort hold og kommenteres i klart sprog.
Bogen skildrer både de soldatermæssige forberedelser og feltpræstens tanker og oplevelser før, under og efter udsendelsen. Det er en rejse til et af verdens kriseområder og en beretning om de danske enheders vilkår i Afghanistan. Hvilke tanker gør man sig overfor en så speciel opgave med mange usikkerhedsmomenter og farer.
Det er fortællinger om mødet med et ukendt land og en for de fleste danskere fremmed kultur. Et møde med en betagende verden oplevet under præstens rejser rundt i landet og deltagelse i enhedernes arbejde blandt lokalbefolkningen.
Centralt i bogen står beretningen om feltpræstetjenesten i forsvaret og giver en åbenhjertig skildring af, hvordan man lever med hinanden som kammerater, menighed - og alle de spændende oplevelser på patruljer, der binder det hele sammen til en skelsættende oplevelse for alle med åbne øjne.
______