Uge
10 – 2006 - DANELM ISAF 9 - Kabul
Mindehøjtidelighed
______________________________
Af feltpræst Christian
Denne uge
begyndte i alvorens tegn. Vi var til mindehøjtidelighed for
de tre danske og to tyske soldater, som omkom i 2002. Der
blev afholdt et enkelt og værdigt mindearrangement med
deltagelse fra både dansk og tysk side og med indbudte
gæster.
Mindehøjtidelighed
for tre danske soldater
Den 6. marts
afholdtes her i Camp Warehouse en dansk – tysk
mindehøjtidelighed for de tre danske og to tyske soldater,
som mistede livet ved en sprængningsulykke i Kabul den 6.
marts. 2002.
Der er i lejren indrettet en mindeplads og et monument for
alle de soldater, som har mistet livet under deres ISAF
indsats, og soldaternes navne er indskrevet i mindeplader
langs muren.
Mindehøjtideligheden var arrangeret i samarbejde mellem os
i DANELM og repræsentanter for det tyske kontingent. Hver
nation stillede en æresdeling. Der var taler af CHEF-DANELM
og den tyske COMMANDER. Efter de militære taler talte
undertegnede og min tyske kollega. Den 23. Davidssalme blev
læst på dansk og tysk; Fadervor blev bedt simultant på
begge sprog og endelig lystes den aronitiske velsignelse på
dansk og på tysk.
De militære chefer nedlagde kranse ved monumentet. Det blev
spillet et trompetfanfare, mens der saluteredes med honnør
og de to æresdelinger præsenterede gevær
Der var mange deltagere i øvrigt fra ISAF og civile
indbudte gæster, bl. a. den danske chargé d´Affaires, Jens
Haarløv, fra den danske ambassade i Kabul.
Vi gjorde os megen umage for at skabe en værdig markering
af årsdagen for tabet af de danske og tyske soldater for at
mindes dem og minde os selv om, at soldatens liv kan være
med livet som indsats. Det vil muligvis også være sidste
gang, at de faldne danske soldater mindes af et dansk
kontingent her i lejren. Ændringen af den danske
troppefordeling betyder, at Camp Viking her i Kabul rømmes.
Vi bliver det sidste hold. Hvem, der så i fremtiden skal
stå for den danske mindedag, vides endnu ikke.
59-års fødselsdag
Vi har haft en
stor – næsten rund – fødselsdag her i lejren. Det var
Militærpolitiet, som kunne fejre sin 59-ende fødselsdag d.
8. marts. Det markeredes straks ved morgenappellen, hvor
Politimester Calle på embeds vegne blev iklædt
fødselararmbindet.
MP´s historie er ganske spændende, med mærkelige navne og
betegnelser. Profos, Stokkemester, Stokkeknægte og
Skøgebetjente. Som så meget andet af betydning for Danmark,
er også forløberen for det moderne MP kommet fra
Hertugdømmerne. I 1839 oprettedes ”Det Holstenske
Grænsegendarmerikorps” og i 1851 ”Det Slesvigske
Gendarmerikorps”.
I tilfælde af et krigsudbrud i 1864 var det bestemt, at de
to Gendarmerier skulle slås sammen under navnet:
”Feldgendarmeriet”. Det skete d. 1. februar 1984, da
preussiske tropper overskred Ejderen og angreb de danske
styrker.
Efter 2. verdenskrig reorganiseredes MP, som så meget
andet, og så fik vi vores moderne velkendte MP med de røde
jordbærbaretter. Men, det er bestemt ikke enhver, der kan
blive MP. I instruksens § 9 står det mejslet, hvad der
kræves af en MP-ér.
Han skal være ”omhyggelig med sin påklædning og med sin
person……..have velbarberet hage, et plejet og klippet hår,
.. en reglementeret og velpresset uniform… MP skal nok
virke fiks, men derimod aldrig ”billig” eller lapset.” –
Altså, de skal være som enhver kone drømmer om sin mand. Og
det er vores Calle og Anton og Manuel, selv om de to
sidstnævnte mig bekendt endnu ikke er gift. Men så ved de
da i det mindste fra tjenesten, hvad de går ind til.
Brunch,
brunch Brüderlein brunch!
Som bekendt kan vi ikke spise i det tyske feltkøkken om
fredagen på grund af rengøring. Og det har betydet, at vi
enten må spise den tyske feltration, eller en amerikansk –
eller vi må gå på Pizzeria eller på anden måde sørge for at
få lidt i maven ved middagstid.
Men i fredags havde vi får et det tilbud fra kaptajn
Anne-Christine, som bor her i lejren, men dog ikke har sit
arbejde her. Hun ville gerne lave brunch til os og andre
indbudte fra hendes enhed. Og sådan blev det, på terrassen
i bragende solskin.
Vi fik også den bedste brunch i mands minde. Der var, - ja
der var simpelthen alt. Friskbagt brød, røræg, bacon,
frugt, røget lax, stegte kartofler, sandwich, rullepølse,
leverpostej med champignon, skinke, ost, kaffe, te, juice
o. s. v. Jeg bliver helt mæt om hjertet ved nu igen at
skulle mindes en sådan dejlighed. Men, som skrevet står,
mennesket er som græs, og vinden blæser hen over det, og
det er ikke mere. Så smerteligt forgængelig er selv den
dejligste brunch. Sulten for hen over den, og fadene var
tomme.
Til aften grillede vi, som vi plejer nu i Restaurant Freja,
men vi nippede kun lidt til maden, endnu mætte og i
drømmenes verden efter dagens brunch.
Øvelse
Vi har også
afholdt en øvelse i den forgangne uge. Det drejede sig om
bjærgning af personer ud af biler. Alt efter situationen og
skaderne på personer og køretøjer skal det gøres på
forskellige måder, så skaden ikke bliver værre, men de
tilskadekomne bliver bjærget sikkert.
Læge Peter instruerede under assistance af læge Andreas og
vi andre var så figuranter. Og det kræver virkelig håndelag
og omtanke at gennemføre en sådan bjærgning, også når man
tager i betragtning, at det er med fuldt feltmæssigt udstyr
på alle personer. Så kan pladsen god være lidt trang trods
alt, selv om det er i en kæmpestor Toyota Landcruiser.
Spieß
- smil og vær glad
Vores Senior,
kommandobajs, Company Sergeant Major – AB har gennemgået en
forandring. Vi kunne nok fornemme, at der var noget i gære,
men vi kunne ikke rigtig greje, hvad det var. Han var
begyndt at få skæg, nogle stive spidse stubbe, som i den
grad strammede op i AB´s udvortes fremtoning og myndighed,
men også gjorde børn direkte bange.
Men her i søndags fik vi så syn for sagn. Der stillede en
tysk Oberstleutnant med assisterende adjudant, som
overrakte AB den gule skuldersnor og udnævnte AB officielt
til Spieß.
Hvad er nu det for noget? Jo, det er en klub eller loge, om
man vil, for kommandobajser, dem der styrer og regerer
vores hverdag. De har brug for at slutte sig sammen i et
broderskab, hvor de kan tale sammen og styrke hinanden i de
ædle idealer bag deres arbejde.
Indretningen er tysk. Deraf navn og titel: Spieß. Det
betyder et spyd, en syl, en spids blyant hvormed senior
”spidder” soldaterne og skriver dem op for forseelser eller
udskriver dem til særlige opgaver. Så nu er det bare med at
dukke hovedet og se grundigt om hjørnerne, inden vi støder
ind i AB. Men han bliver nok nødt til at tænde det blå blik
i messen en aften.
Bazar
Lige indenfor
lejrens mure er der en lille lokal bazar, hvor der
faldbydes varer af mange slags. Der er tørklæder,
silkestof, tæpper, kopimusik og kopifilm, marmor, smykker,
puder, hatte, dragter, træfigurer, solbriller, lamper,
vandpiber og meget mere.
Der kan vi så gå hen og købe små gaver til familie og
venner derhjemme. Jeg går ud fra, at der er mange, der har
fået en lille pakke fra Afghanistan med en lille sød ting
i, som fortæller, at vi tænker på jer derhjemme, og synes
det er godt at kunne sende små lokale afghanske hilsener på
denne måde.
Man bliver ofte næsten overfaldet af de handlende og
trukket ind i boderne – ”bare for at se”. No bussines, You
say price, I give You good price, no profit. – Man skal
være lidt hård i filten, hvis man bare vil se sig lidt
omkring uden absolut at ville handle.
Hvis man vil handle, så skal man lære at prutte ordentligt.
Man skal med sig selv vide, hvad man vil gi´ og så holde
fast, og hvis modparten ikke vil gi´ sig, så skal man
begynde at trække sig ud af forretningen og sige, some
other day. Og man skal bare gå. Hvis man så bliver hentet
ind igen, så ved man, at det er købers pris, der gælder,
men hvis ikke man bliver trukket ind igen, så var man trods
alt for urimelig i sit underbud.
Det bliver sjovt, når vi kommer hjem og skal ned i FONA for
at købe en fladskærm. Der er nogle
hurtig-på-aftrækkeren-fastpris-og-tilbuds-godtkøbssælgere,
der bliver lagt i svedekassen.
Boldøje
Flere nationers
soldater har fået øjnene op for mulighederne i at få lov
til at spille på den danske beach-volley-bane. I søndags
blev der arrangeret en lille multinational turnering med
deltagende hold fra Danmark, Tyskland, Frankrig, Ungarn.
Den moralske finale kom til at stå mellem Tyskland og
Danmark. Tyskland vandt knebent med 25-19 & 25-21. Ups!
Den må vi lige vende på vores næste rundkredsmøde, hvor vi
taler med hinanden om, hvad det dog var der skete.
Civil – Militær Ordbog
Og så til sidst
lidt fra det sproglige hjørne. Når en soldat skal have
udleveret sin udrustning i munderingsdepotet, så siger vi,
at han skal ”iklædes”. Hvis man skal tage det ord på ordet,
så kunne man godt tro, at den stakkels mand så får alt sit
militære tøj på fra yderst til inderst og står der som et
overekviperet monster. Men det bliver han ikke. Når man
bliver iklædt, så bliver man ikke klædt på. Man får bare
”udleveret” sin udrustning.
Når soldaten så skal have sit tøj på, så kunne man godt ude
i det civile samfund tro, at så iklæder han sig endelig sin
uniform og tager tøjet på. Men det gør vi ikke indenfor
forsvaret. Vi tager ikke tøj på, vi ”anlægger”.
Vi anlægger uniform M84 og vi anlægger baret, og når det
skal være fint, så anlægger vi ordener og hvide handsker.
Selv om det ikke kan ses, så har vi også anlagt undertøj og
sokkerne nede i støvlerne, de er såmænd også anlagt. Om det
så i konsekvens heraf hedder, at vi aflægger vores tøj, når
vi går i seng, det forlyder der ikke noget om. Men det
ville jo være ganske logisk
Endelig har vi også noget der hedder anlæg. Det har ikke
noget at gøre med beklædning, eller om vi har anlæg for
det, vi beskæftiger og med. Det betyder, at vi har et anlæg
til vores våben. Fast anlæg, når man skal skyde for
eksempel.
Sådan er der så meget i den sproglige forundrings verden
for både fodfolk og godtfolk.