Uge 9 – 2006 - DANELM ISAF 9 - Kabul

Præsidenten på besøg
______________________________

Af feltpræst Christian


Hamid Karzai, Afghanistans præsident, aflagde i denne uge besøg på felthospitalet her i Camp Warehouse.
Felthospitalet er, som alt andet under ISAF, multinationalt.
Danmark deltager også, med to læger og en sygeplejerske.

Fornemt besøg

Lørdag formiddag kørte præsident Karzais kortege forbi vores lille Camp Viking og drejede ned mod felthospitalet, som ligger et par stenkast herfra, hvor vi bor. Præsidenten skulle besigtige hospitalet og orienteres om dets arbejde.

Det er nemlig sådan, at felthospitalets primære arbejdsopgave, at være akutberedskab for ISAF og andre internationale organisationer i Afghanistan, har der heldigvis ikke været meget brug for. Derfor består hospitalets daglige arbejdsopgaver i et vist omfang i at yde lægelig bistand til lokale afghanere fra Kabul og omegn.

Selv om der er andre hospitaler og klinikker i Kabul, er Felthospitalet alligevel noget særligt, fordi det råder over teknisk udstyr, som endnu ikke findes andre steder i Afghanistan. Som en påskønnelse af hospitalets arbejde også for lokalbefolkningen og for at få hospitalet nøjere forevist, aflagde præsident Karzai et personlige besøg.
.
Felthospitalet

Det danske bidrag til felthospitalet består af ortopædkirurgen Peter, narkoselægen Andreas og operationssygeplejersken Anne. De indgår i et team med tyskere, franskmænd og ungarere. Hospitalet er tysk ledet, og når tyskerne på et tidspunkt trækker hospitalet ud, er det meningen at franskmændene skal lede et nyt felthospital her i Camp Warehouse.

Hospitalet har et ambulatorium, en operationsafdeling, en medicinsk afdeling, et laboratorium, en røntgenafdeling med ct-scanner, og specialerne for øjne- øre- næse- hals og neurologi er også repræsenteret.

Alt i alt er vores felthospital ganske veludstyret og har både bredde og specialkompetence i sit beredskab. Det er godt for os at vide, hvis der skulle ske noget alvorligt eller vi bare får lidt almindelige dårligdomme og skader, som lige kan blive repareret rundt om hjørnet. Alt i alt er der cirka 200 personer tilknyttet hospitalet, hvoraf de tyve er læger.

De civile afghanere, som henvender sig til ISAF med anmodning om behandling, lider ofte af ældre skader, som ikke er blevet behandlet i tide, og der er mange børn og unge mennesker, som bringes ind akut eller som på anden måde skal gennemgå et lidt længere behandlingsforløb.

De civile patienter er som regel fattige og mindrebemidlede, og de modtager deres behandling som en service fra ISAF til det afghanske samfund. Afghanistan er endnu ikke et samfund med offentlig sygesikring eller forsikringsordninger, men samarbejdet mellem ISAF og andre internationale organisationer kan forhåbentlig føre til en udvikling af hospitals- og sundhedsforhold i landet. Arbejdet er i gang, men er endnu på begyndelsesstadiet.

Vore danske fagfolk, som også har kontakter med afghanske kolleger på de civile hospitaler, kan bekræfte, at det afghanske sundhedspersonale har en meget fin standard og bestemt i kan være deres faglige arbejde bekendt. Det er imponerende, så godt et lægefagligt arbejde der kan præsteres, når man tager i betragtning, at ressourcerne endnu er små sammenlignet med vesteuropæisk standard.

Nye folk

MP Lasse og Mikkel er rejst hjem efter lang tids god og tro tjeneste i enheden. Og vi har så fået to nye MP´er, Anthon og Manuel. Der skal nemlig tre mand til at holde styr på os her i lejren. Mester, Calle, kan simpelthen ikke klare det alene.

Det ville også have været nogle sjove meldinger til morgenappellen, hvis Calle skulle kommandere sig selv: Til højre ret! Se lige ud! – Hr. Seniorsergent, MP melder, at jeg selv er til stede!

De nye MP´ere er nogle flinke fyre, men de skal jo læres op. Dels af Mester, og dels af os. Og så skal de indføres i de operative opgaver, fordi MP på nuværende tidspunkt er vores eneste udadgående operative element ved DANELM.

Øvelse

De skal kunne lede og koordinere kolonnekørsel, VIP transport, yde force protection o. s. v. For at øve de nye folk i det, sad vi alle op i fire køretøjer i søndags og så var det bare ud af vagten og tværs igennem Kabuls trafik for al lære at køre, holde sammen på kolonnen og nå sikkert frem og tilbage mellem punkterne A, B, C, D.

Det gik fint, men der var også stress på igennem mylderet, og der er et par detaljer, der skal rettes. Men, det er det øvelser er til for. Og som sidegevinst fik alle vi andre, som var figuranter og simulanter, mulighed for at se dele af Kabul, hvor vi ellers ikke kommer, og frem for alt Kongegravene og Kongepaladset.

Kabul City er som alle andre storbyer. Et kaos af biler. Men her er der ingen nævneværdig regulering af trafikken. Ingen trafiklys. En betjent eller to, som prøver at fløjte og gøre fagter. En gang imellem lykkes det. Andre gange smiler de bare afværgende, som ville de sige. ”Find selv på noget! - Hvordan synes I selv det går?” Det er bare god trafik humor.

Og så er der alle fodgængerne, dyrene, cyklerne, kærrerne og gadesælgerne – der kommer fra den ene og den anden side – samtidigt Og vejskiltene, som ikke er der, - og kortet og radioen, - ”gentag signal!” - ”Opgiv position!” – ”Øh, vi er lige her, - øh! ved en mand der, øh sælger citroner, øh.. mellem fire Toyota taxaer, der sidder fast – øh, - rettelse -, der er fem Toyotaer, men den femte er ikke en taxa, ikke en rigtig Taxa i hvert fald – øh – vi kommer ikke ud af stedet - skift!” –”Det er modtaget – god melding – vi har jer på kortet - fortsæt – slut!”

Det er vemodigt, på turen rundt gennem byen, at se alle de monumenter og historiske bygninger, som er beskadigede, eller helt ødelagt. Arkitektoniske ofre for de stridende parters krigstog gennem byen. De vidner om et andet Afghanistan, der var en gang. Et andet og måske i virkeligheden rimeligt velfungerede samfund, som blev slået i stykker, slået tilbage – men nu, forhåbentlig også med vores hjælp, kan komme tilbage igen og blive et godt samfund for alle afghanere.

Det var alt for denne gang.