Uge 8 – 2006 - DANELM ISAF 9 - Kabul

Den kedsom vinter gik sin gang …
______________________________

Af feltpræst Christian


Nu skifter året. I disse dage vælter foråret ind over os med bragende sol og friske kølige vinde, der suges ned fra bjergene af dalens lodret stigende varme. Et forår uden diskussion. Men, måske mangler der alligevel noget af alt det, der, trods al vores typiske danske brok over vejret, dog hører med i vores danske kød og sind af fornemmelser for forår.

Der er ingen fugl der synger

Alt det, som det ustabile og lunefulde danske forår trods alt er fuldt af, ser vi ikke noget til her. Ingen ”vintergæk er brudt af mulden”, ingen lærkesang eller stær, der er ”åh så fornøjet”, intet træk af stor spove, som fløjter hen over himlen. Intet af alt det, som de danske sange fortæller om foråret, findes her, selv om vejret ”det er så køhnt, det er så dejle” her i Kabul, på en egen, men også fremmed måde.

Back to normal

Men bortset fra vejret og årstidernes skiften, så er vi nok ved at være tilbage på normal status, hvad angår vores arbejde her i Kabul. Der er ingen demonstrationer mere i anledning af de der famøse tegninger, og vi har igen sat vores nationalitetskendetegn, Dannebrog, på bilerne.

Den store globale presse har været optaget andre steder. Sendekapaciteten har været prioriteret til Vinter OL i Torino, så kom ikke og sig, at sport på eliteplan ikke er godt for noget.

DANCON-MARCH

Det hører med til de faste traditioner på de danske udlandsmissioner, at der arrangeres en DANCON march. Næsten alle deltager i marchen, som her i CAMP WAREHOUSE er udmålt til 8 omgange på en rute indenfor hegnet, 25 km i alt. Distancen skal gås indenfor 6 timer.

En DANCON march er en dansk opfindelse, som mange andre nationer synes, det er en god idé at deltage i. Så vi regner med op mod 300 deltagere, når det skal gå løs for alvor med den store march d. 15. april.

I lørdags holdt vi den lille interne DANCON march, kun for os her i CAMP VIKING. Det er vi nødt til, fordi det er os i DANCON, der står som arrangør af den store fællesmarch. Så hvis danske soldater også gerne vil gå med, må det altså gøres på et andet tidspunkt. Man kan ikke marchere og arrangere på samme tid.

Becker og B.B. stod for mange af de praktiske og organisatoriske ting ved marchens tilrettelæggelse og gennemførelse. Det klappede, som det skulle, og det var så generalprøven til den store march.

Der var 16 mand klar til start kl. 08.30. Man skal bære udrustning på mindst 10 kilo, og det blev først kontrolvejet inden start, og ved marchens afslutning kontrolvejet igen, så ingen snyder med vægten.

Doping er tilladt i form af vand, sodavand, frugt, chokolade og madpakke – eller hvad man nu synes der er brug for af almindelige næringsmidler. Musikalsk doping er også tilladt. Calle fra MP spillede Shubiduas samlede værker fra højttalere monteret i sidelommerne på rygsækken. Og endelig er psykisk doping også tilladt i form af synligt monterede Dannebrogsflag.

Sild på flere måder

Om aftenen i Messen var der højtidelig uddeling af diplomer og march-medaljer. Alle gennemførte marchen, en enkelt dog med en rigtig slem vabel på hælen. Bedste tid noteredes Ole for. To timer og 54 minutter. Godt gået / løbet!

Mikkel MP valgte at afstå fra dancon-medaljen og nøjedes med diplomet som bevis på den gennemførte march. Også godt gået!

Til medaljen hører et lille ordensbånd, en såkaldt ”sild”, som hæftes på uniformen til daglig brug, mens selve medaljen kun bruges ved særligt festlige lejligheder og parader. Hvorfor det hedder en sild, er der ingen, der har kunnet forklare mig. Måske kommer det af, at mange ordensbånd tilsammen kaldes for ”sildesalat”. Så ville det også være meget logisk, at et enkelt ordensbånd kaldes for én sild, - hvem ved?

Apropos sild, så har vi her til DANCON 9 fået en gave fra verdens bedste bibliotek, Dansk Bibliotek i Slesvig. Det er en lille bogsamling, som nu indgår i præstegårdens bibliotek til glæde for feltpræsten og sognebørn, som måtte have lyst til at låne en god bog.

Her er mange klassikere. Niels Lyhne, St. St. Blicher, Dostojevskij, Holbergs Komedier, Karen Blixen, Strindberg, Italiensk Humor m. fl. Og så som det virkelige litterære kuriosum: ”Sild på 300 måder” – Knud Svendsens gastronomiske klassiker fra 1971.

For det første er det meget tankevækkende, at sild skulle kunne tilberedes på 300 måder. Men det kan de åbenbart. Derudover er det dybt fascinerende at sidde og læse sildeopskrifter her midt inde i det centralasiatiske bjergland, hvor ingen sildestimer går. Det er som at læse i et partitur på et sted uden orkester.

Et eksempel: Spegesild à la russe: Fileter af røgede spegesild skæres i små tynde stykker, der anrettes i en skål med en skive kogt kartoffel mellem hvert stykke sild. Olie og vineddike hældes over. Drysses med hakket kørvel, skalotteløg, estragonblade og fennikel.
Bon appetit, sild vous plait!

Optælling

Men lige meget hvor hurtigt eller sagte foråret kommer, så er der stadig mange opgaver, som skal løses i den daglige rutine. Igen i denne uge er det forsyningen, der har haft meget at se til.

Efter at FO-holdene (forbindelsesofficer-holdene) er nedlagt her ved DANCON, - som derfor blev til DANELM -, skal holdenes pakninger nu tælles op. Alt skal være der og alt skal være i orden. Og er det ikke det, så skal det repareres, og til sidst skal pakningerne måske sendes hjem eller sendes et andet sted hen, hvor der er brug for dem, eller de skal gemmes og opbevares indtil der måske kommer nogen, som skal bruge dem igen.

Der er meget at holde styr på. Og så i den varme.

Kino Kabul

Vi har arvet. Vi har overtaget en videoprojektør fra flyverne, som forlod KAIA, og nu har vi indrettet en rigtig biograf i videorummet. Et lagen er blevet strøget knivskarpt og monteret på en træramme og hængt op som et rigtigt biograflærred. Nu kan vi så skrive os på en liste og reservere biografen til en film, som vi har lyst til at vise.

Vi har set ”Grev Axel”, Pink Floyd: ”The Wall”, ”Kilden i Provence” og ”Manon og Kilden”, ”Pulp Fiction”. Hver har sin smag, og så kan man indbyde andre til at se med og måske introducere filmen, så man også en gang imellem bliver overtalt til at se en film, som man troede, at man ikke havde lyst til.

Sådan går det åndeligt fremad og opad i lyd og billeder i vores egen biograf i Camp Viking. Der er rigtig gammeldags pause i filmen, (prostatapause), og så kan vi lige genforsyne lidt slik og knas i messen inden det går videre. Vi har tre rækker i salen. Forrest cowboyrækken, i midten den fodfri og bagerst den mørke række.

Beachvolley

Fysisk træning, i militærsprog, FUT (fysisk udmattelse og tortur) kan i forårets milde luft også antage ganske hyggelige former. For eksempel som beach-volley. Vi har i CAMP VIKING en beach-volley bane, som i sagens natur har ligget brak i vintertiden.

Men solen lokkede folk ud med riven, så sandet blev friseret rigtig fint og banen gjort klar til brug. Der har været spillet et par gange nu med ghettoblaster musik og alt hvad der hører sig til her på standen ved CopaKabulla.

Fastelavn er mit navn

Og så blev det fastelavn. Først med gudstjeneste, som det passer sig på en søndag og derefter var dagen udråbt til en almindelig festdag. Holdet har udvalgt dagen til en af de mærkedage, som vi vil gøre lidt ud af undervejs, så vi også får lidt festligt og socialt samvær. Det kan alle have godt af. Også soldater.

Festudvalget havde opfordret til udklædning, og så skulle det selvfølgelig være med fastelavnsboller og slå katten af tønden. Lige som i gamle dage i børnehaven. Tønden, som var hjemmelavet ved CISCEN´s foranledning, var rigtig robust og holdbar, så vi måtte have fat i den store kølle, før tønden endelig gav sig, og vi kunne få kåret både kattekonge og -dronning.

Sygeplejerske Hanne og udvalgte hjælpere stod for fastelavnsbollebageriet. De blev rigtig lækre - med creme, marmelade, chokolade og det der dejlige lufthul inde i midten, som smager allerbedst.

Og sådan forsamledes hele den udklædte skare af et samfund i total opløsning. Vore tyske naboer var ved at tabe både næse og mund over dette ubegribelige skue. Som det ses på billedet var der både en frihedsgudinde, to gangstere i læder, en konstabel forklædt som falsk major, en narkobaron og en oliesheik, en chimpanse forklædt som kondiløber, en ægte major forklædt som falsk beduin med shorts og seler, en piccolo og endelig en ganske almindelig alfons.

Vi kan til slut forsikre alle jer der hjemme, inklusive HOK, Forsvarets Personeltjeneste, FE (som ikke findes) og verdenspressen, at her til morgen var alt igen fuldstændig normalt i enheden.