Uge 6 – 2006 - DANELM ISAF 9 - Kabul

Siden sidst

Da det forrige ugebrev blev udarbejdet, var den seneste tids dramatiske udvikling i den islamiske verden - og her i Afghanistan - ved at bygges op.
Det er ikke dette ugebreves opgave, at formidle nyhedsinformationer, før de kompetente myndigheder i Danmark har haft mulighed for at håndtere situationen.
Men nu, hvor krisen har været en kendsgerning i verdenspressen, er det tid til at fortælle om sagen set herfra.
___________________________________________________________________________

Af feltpræst Christian

Først og fremmest

Som det allerførste er det vigtigt for os her i Camp Viking i Kabul at fortælle jer der hjemme i vore familier, til pårørende og venner, at vi har det godt, de dramatiske og alvorlige omstændigheder taget i betragtning.

Alle danske soldater har været i sikkerhed i de kritiske døgn, og ingen af os har været ude for hverken kritiske eller farlige situationer. Der har stille og besindigt været taget forholdsregler for tænkte udviklinger af situationen; men alt det, blev der heldigvis ikke brug for.

Vi har derfor et meget stærkt behov for at korrigere de danske mediers gengivelse af situationen, som efter vores opfattelse har skabt mere ængstelse derhjemme blandt vore pårørende, end der var grundlag for i den konkrete situation.

Ny vin på gamle flasker

Men det skal heller ikke skjules, at der har været tale om en ændret og forhøjet risikovurdering. Det har selvfølgelig betydet, at vi har vurderet de sikkerhedsmæssige forholdsregler i den nye sammenhæng. Det gør vi for øvrigt løbende. Vi arbejder hver eneste dag, også før den seneste tumult, med risikovurdering og sikkerhedsforhold, men først og fremmest med de indøvede procedurer for, hvordan vi skal handle i de forskellige tænkelige og utænkelige situationer.

Derfor var vi også klar til defensivt at imødegå fjendtligsindede handlinger. Det er nemlig ikke vores opgave eller mandat her i Afghanistan at søge infight, men derimod at støtte den sikkerhedsmæssige genopbygning af landet, og lade landets egne myndigheder stå for styre og sikkerhed.

I den forbindelse skal det nævnes meget eftertrykkeligt, at de afghanske myndigheder, først og fremmest politi og sikkerhedsstyrker, har gjort en enestående og meget kompetent indsats for at håndtere demonstrationer og uroligheder i Kabul.

Ord og tanker

Det er klart, at vi her i lejren har været meget optaget af situationen. Vi har fulgt med i tv og syntes, at der var meget stakåndet og hysterisk retorik i reportagerne. Vi er endnu en gang blevet mindet om, hvordan kulturelle og religiøse forskelligheder meget let kan blive genstand for manipulation, så forskellene, der kunne have været en rigdom af variationer, villigt lader sig antænde på et øjeblik og forvandler sig til aggressioner.

Der røg måske også et par verbale finker af panden, som det vist er blevet skik i Danmark at kalde nogle lidt for hurtige bemærkninger, som eftertanken tager i sig igen. Men, det er klart, at det er frustrerende at skulle løse en opgave, som vi alle tager meget seriøst, og som vi ønsker at løse til gavn for det afghanske samfund, når der lægges den slags truende hindringer i vejen for os som danske soldater.

Det er pinefuldt at opleve, hvordan danske ambassader går op i flammer, og høre at demonstrationerne nogle steder har kostet menneskeliv. Og det er svært, at blive nødt til at fjerne nationalitetskendemærkerne fra vore biler, hvor Dannebrog var et lille venligt ment skjold, som vi ikke syntes vi burde skamme os over men gerne ville være bekendt som vores kendetegn overfor verden.

Presse veer

Men det, der slog os allermest var ”pressens” håndtering af sagen. Medierne dyrker altid den aggressive vinkel, fordi det er blevet vores moderne informations perversitet, at død og fare har den største underholdningsværdi og giver de bedste seertal. De utallige eksempler, også fra vores dagligdag, som viser fremskridt og dokumenterer resultater for vores arbejde, er der ingen, der vil investere sendetid i.

Man får den tanke, at der er visse dele af pressen, også i den danske medieverden, som med sin konfliktfiksering ikke blot beskriver konflikter, men selv er part i et konfliktdyrkende spil. Hvordan garderer borgerne sig i en fri, demokratisk verden - med en helt nødvendig fri presse -, imod pressens magtmonopoler på nyhedsformidling? Hvordan får man optaget et ”læserbrev” i de elektroniske medier. Hvordan kan man gøre indsigelse imod pressen, når det er den hellige, almægtige presse, der selv vil redigere indsigelsen?

Lejrtjeneste

Det daglige liv indenfor i lejren blev også forandret på grund af de voldsomme demonstrationer imod nogle tegninger, Danmark og meget meget andet, som blev puttet i den store trykkoger. Vi blev grounded i den forstand, at vi kun kunne løse de opgaver, som var absolut kritisk nødvendige for vores virksomhed i ISAF.

Men, det kan ikke slå soldater ud. Der er altid mange opgaver, som får lov til at ligge i de travle hverdage, men som man så får god tid til at tage sig af i mere stille dage. Lejren fik en ordentlig omgang med oprydning og reparationer. Ikke fordi vores lejr ikke er pæn og ordentlig til daglig, men nu fik det hele bare en ekstra omgang.

Vedligeholdelse

Så er der også noget, der hedder vedligeholdelsestjeneste. Et klassisk soldaterhåndværk, som handler om, at våben og udrustning altid skal være i top vedligeholdt stand. Det fik en ordentlig omgang det hele. Alle løse ender bundet op.

Det er også et rigtig godt argument, det med vedligeholdelse, hvis man bliver tiltalt af en brysk person, der har mistanke om, at man ikke har noget at lave, og derfor spørger: Hvad skal du lave lige nu? – Så svarer man: Jeg har vedligeholdelsestjeneste af min udrustning, så jeg altid er klar til operativ opgaveløsning! – God melding, Soldat! – Fortsæt!

Uddannelse

I den forgangne uge har vi også repeteret nogle af de vigtigste procedurer og sikkerhedsforhold. MP-gruppen lavede hele terrassen om til skolestue, hvor vi så fik gennemgået alle procedurer i forbindelse med angreb mod køretøjer m. m. Hvem gør hvad hvornår? Hvem melder hvad hvor hen?

Det var meget instruktivt og pædagogisk ledet af Mikkel. Der blev tegnet og fortalt og flyttet om på farvede plastikdimser, som var symboler for køretøjer, helikoptere, ambulancer, læger og bjærgning.

Næste vigtige tema tog Lars Sygeplejerske sig af. Vi gennemgik vore første-hjælps-tasken igen fra a til z og opfriskede det, vi allerede var blevet undervist i under den forberedende uddannelse i Varde. Kunstigt åndedræt, hjertemassage, forbinding, afkøling, ophedning, chok og meget mere, som vi skal kunne håndtere.


Alt i alt

… har det været en begivenhedsrig uge, som vi bestemt gerne ville have været foruden. Men vi er glade for, at vi ganske oprigtigt kan sige, at megen af den bekymring, som er kommet til udtryk der hjemme, ikke stod i et realistisk forhold til det vi oplevede.

Det har været en glædelig oplevelse at mærke, hvordan vore kolleger i det multinationale ISAF som altid har sluttet op om os danske, og der har ikke været nogen hævede øjenbryn i anledning af Danmarks rolle i den store storm.

Men, det er altså godt gjort, at det er os, der skal maile og ringe hjem til familien for at fortælle, at det står anderledes til hos os, end det de lige har set i tv´s stakåndede reportager.

Vi håber, at det hele nu vil falde til ro, så vi kan komme i gang med vores arbejde igen i fuldt omfang, men skulle der komme nye kriser, er vi parat til at stå dem imod, det bedste vi formår.