Uge 4 - DANELM ISAF 9 - Kabul

DAGEN OG VEJEN

”Til dagens tjeneste, ryk ud!”
– lyder chefens sidste ord som afslutning på morgenappellen,
og så begiver vi os af sted til vores forskellige arbejdsopgaver og arbejdssteder.
Det skal der nu fortælles mere om, så I derhjemme kan fornemme lidt om, hvad vi laver.
___________________________________________________________________________

Af feltpræst Christian

Honnør for flaget!

Først er appelpladsen helt tom i det øde morgenlys, hen under lidt i otte, sådan cirka, - som om der ikke skal ske noget overhovedet og ikke har foregået noget meget længe. Så kommer der én enkelt soldat, lidt tilfældigt, skødesløst forbi, stiller sig op ved gelænderet, får sig en tavs kop kaffe og en smøg. Så kommer der én mere, og atter en, og endnu en – så flere, nu tilsyneladende med et fælles mål i morgenstunden.

Nu kommer der så en med flaget over skulderen, og to minutter i otte står vi så alle pludselig klar på række og tre geledder. ”Senior” kommer ud af kommandohulen, - fulgt af chefen, som forholder sig helt rolig.

Så begynder ”Senior” og hele morgenritualet er i gang: DANELM GIV AGT! ALLE RET! - HONNØR FOR FLAGET! – FORTSÆT! - ALLE RØR! –

MELDINGER! – DANELM GIV AGT! TIL HØJRE RET! SE LIGEUD! – DANELM MELDES SAMLET MED ALT, HVAD DER KAN VÆRE – EN PÅ VAGT I HULEN OG EN SOVER. – LÆGERNE ER GÅET! – DANELM RØR!

Et par små praktiske bemærkninger og anvisninger for dagens arbejde bliver givet, først af ”Senior”. Til sidst træder chefen til med sine bemærkninger, og så kommer den afsluttende befaling fra chefen: ” ”Til dagens tjeneste, ryk ud!” – og det gør vi så. Og chefen, major Berg går på kontoret.

KOMMANDOKONTOR

I kommandokontoret hersker ”Senior”. Det er vores seniorsergent, AB. Han råder over sin hjælper Becker, og de er et rigtig godt, roligt og besindigt team, som sjældent råber højt eller hidser sig op. Kun når vi roder og prøver at slippe for let om ved det. Så er de der, ganske som vor moders skarpe stemme.

De to kommandobajser ordner alt vores kontorarbejde i enheden, og personelforvaltningen. Der er meget at holde styr på. De laver indberetninger og rapporterer, laver plan for vores orlov, indkvartering, plejer kontakten til vore samarbejdspartnere fra andre nationer, og de forhandler alle de praktiske aftaler, som vedrører DANELM. Så der er nok at se til.

FORSYNING

Vores forsynere, Preben og BB (King), står for alle vores stumper lige fra våben til kuglepenne og vaskemidler – sengetøj, elradiatorer, vand og reservedele, fra den mindste lille spændskive til en ny ottecylindret motorblok.. De har også rottefælder på lager, men dem har vi heldigvis ikke haft brug for. Der er ingen på loftet i hvert fald.

Det er en ordentlig brugsforening de er uddelere i, og der er næsten ikke den ting, de ikke har i deres mange containere, hvor de vogter over det hemmelighedsfulde indhold, som bibliotekarer over sjældne bøger. Og hvad der ikke er på lager bliver bestilt i Danmark eller skaffet ved lokalindkøb. Hver eneste lille del er der nummer og tal på hos vores lagermænd.

VEDLIGEHOLD

Vedligeholdelsen bor i ”Værket”. Det er et stort værkstedsanlæg, som deles med tyskerne. Her er hydraulik, værktøj og alt andet der behøves for at holde eftersyn på biler og lave både store og mindre reparationer. De har deres egen hule, - op ad trappen rundt om hjørnet og hen til kaffemaskinen. Mekanikerne er Ole og Franklev. På billedet man ser hvordan.

Til vedligeholdelsen hører også vores sadelmager, som ordner alt med stof, presenning, remme, spænder og tøj. Henrik hedder han og har sin helt egen hule, hvor han sidder bag sin kæmpe symaskine og er alt andet end løs på tråden. J. A. er det vi kalder FIXER. Det vil sige, at han fixer alt med lagerbeholdning og bestillinger af reservedele.

Det elektroniske tager EMEK sig af. Han hedder Jakob og ordner alt med lys, ledninger, elektronik, edb og internet. Han er meget efterspurgt, hvis mail-forbindelsen går ned, så vi ikke kan holde forbindelse med familie og venner derhjemme.

TERMS STORE DAG

En dag om ugen er særlig travl for alle i lejren. Det er dagen, hvor Freebirden lander i KAIA. Der skal sendes post med hjem, der skal modtages post og pakker. Der skal sendes stumper hjem og forsyninger af nye stumper skal modtages. Passagerer skal af sted og rejsende skal modtages. Der skal vejes bagage, kontrolleres og ordnes mange ting inden flyet er klart til at flyve tilbage mod Skandinavien for både de danske, de svenske, finske og norske kontingenter.

Vi kalder dem for TERM (Terminalfolkene) Det er Michael, der er chef for dem, assisteret af Hetz og Bjarne, som også er vores postfolk. Og posten, den skal jo ud. Så der er rigtig pres på, for alt skal bare klappe.

KVO

Med disse tre bogstaver henvises der til vores kontakt- og velfærdsofficer, Jørn. Han står for alt, hvad der har med velfærdarbejdet at gøre. Altså det, der vedrører vores fritid, som vi kun har, hvis ikke der er arbejde, der skal gøres. Og det skal gøres på alle tider af døgnet, hvis der er behov for det.

Men det bliver også til fritid, som vi kan tilbringe i messen, videorummet eller i fjernsynsstuen, hvor vi kan se udvalgte programmer fra Danmark m. m. Så er der velfærdstelefonerne og internettet, som også er en vigtig del af vores hverdag, hvor vi kan holde kontakt med familien, og hver især fortælle om, hvad vi oplever. Det hele styres på en ordentlig måde i vores helt egen Velfærdskommission.

KVO er også vores regnskabsfører, så han skal holde øje med alle udgifter og indtægter på missionen, og endelig er han også vores lokale bank. Vi kan hæve Euro og Dollars, hvis vi skal snolde lidt eller i Bazaren for at købe lidt gaver til jer der hjemme.

SYGEPLEJERSKEN

De danske læger, Berth og Morten og den ene sygeplejerske, Anne arbejder på det tyske felthospital, så de har altid deres arbejde og vagter ud af lejren. De er en del af det sundhedsfaglige beredskab for hele lejren, og de skal træde til, hvis der er soldater, som kommer til skade eller bliver syge. Det er et ganske kompetent hospital, så mange lokale henvender sig også for at få lægelig hjælp her.

Den sidste af sygeplejerskerne er Lars, som er vores beredskab i selve Camp Viking. Lars har sit eget lille apotek og førstehjælps-fab. Her kommer vi med alle små-skavankerne og får hygiejniske vejledninger. Lars har vores allesammens helbred op bevaret i en såkaldt helbredspose. Så hvis ikke vi har det så godt, så kikker vi lige ned i posen for at se, hvad der er galt. Så bliver vi friske igen og kan fortsætte med vores arbejde. Det er også Lars, der står for hygiejnekontrollen af vore kvarterer, så det er bare med at have gjort rent og støvet af hver søndag kl. 17, når Lars kommer på inspektion.

MP

Militærpolitiet, ”Kling” og ”Klang” skrev vi om i sidste uge, så dem vil jeg ikke skrive så meget om denne gang. Men de har fået deres blå blink sat på bilen og er rigtig stolte af deres nye udstyr. Færdselssikkerheden er meget vigtig i Afghanistan, hvor mange uden for lejren kører, som et brækket ben på langs. Men også indenfor lejren er sikkerheden i højsædet.

Vi har en hastighedsbegrænsning på 5 km i timen, og ofte står der MP-er i Pizza-krydset og måler hastighed med lazerpistol. Hvis man som fodgænger går lidt for rask til, og det gør vi jo som friske danske Jenser, så skal man altså passe på med, at man ikke for en bøde for at gå for stærkt.

PRÆSTEGÅRDEN

Jeg selv holder til i præstegården, hvor jeg kan arbejde i fred og ro med min forberedelse af ugens gudstjeneste og ordne andre administrative opgaver som chefens rådgiver, eller som hjælper for KVO. I præstegården er der altid åbent hus, når jeg er til stede, og jeg kan byde på mange slags god, stærk, sort the.

Flere gange har jeg oplevet, når jeg arbejder i studereværelset, og solen bryder igennem lidt op ad formiddagen, og jeg har åbnet døren lidt på klem, at en liflig fuglesang lyder udenfor. Det minder om en bekendt melodi, fra en af de mange danske sangfugle fra forårstiden derhjemme.

Jeg har opdaget, at fuglen sidder i en stor antenne ved CISCENTERET lige bag ved præstegården. Det er selvfølgelig en hemmelig antenne, så den er der i virkeligheden slet ikke, men fuglen sætter sig alligevel på en af dens tværdragere.

Fuglen synger lidt som en gransanger, men den er noget større, som en stær. Den har en vingeform i flugt som en skovskade, men med hvide pletter på undersiden . Det er meget forvirrende. Der er altså en fugl, som synger en dejlig dansk fugle-melodi, men den ligner en kombination af flere forskellige fugle, og så sidder den i en antenne, som slet ikke er der. Meget mærkeligt, men det lyder ganske smukt og oplivende, - og det er jo hovedsagen. Jeg har derfor besluttet mig for, at navngive den ukendte fugl: Afghansk Antennesanger.

MESSEN

Om aftenen mødes vi i Messen til aften briefingen om seneste nyt fra Brigaden og planlægning af morgendagens opgaver. Derefter går vi til aftensmad, og mødes så senere igen til en drink, fjernsyn, film eller fodboldspil. Det er meget populært. Gæster fra andre nationer kikker forbi.

VEJEN TIL BAGRAM

I den forløbne uge var vi på øvelse i kolonnekørsel til Bagram. Vi skulle træne kørsel i en gruppe på flere køretøjer, afprøve kommunikation og andre procedurer, som vi ikke vil fortælle om her. Det er ikke fordi det er specielt hemmeligt, men der er nogle ting, som vi gerne vil beholde for os selv af hensyn til vores sikkerhed.

Vi kørte over et overraskende fladt sletteområde her midt inde mellem bjergene. Så kom vi gennem et lille pas og var så ovre i en sidedal, hvor byen Bagram ligger. Vejret var ikke helt med os, så det storslåede sceneri med bjergene som baggrund må vi vente med til en anden gang.

Lederne på turen var vores lille FO-hold (Forbindelsesofficers) bestående af Jonas, Bonde og Thomas. De har kørt så meget rundt i landet, så de kan det udenad. Det gik godt alt sammen, og vi var sikkert tilbage i lejren igen ud på eftermiddagen.

SVENSK KALAS

For om aftenen havde vi inviteret vore svenske genboer på Fredags-middag, fordi de havde været så venlige at hjælpe vore forsynere med en meget stor og tung transportopgave. Så køkkenholdet stillede an med bøf af oksemørbrad med pommes frittes, rødvinssauce, dampede bønner og champignon. Til forret bød vi på Bruscetta med tomat, ost og Basilikum.

Det kunne de lide, vore svenske venner, og vi havde en rigtig hyggelig aften, og der blev spillet bord-fodbold landskamp Danmark – Sverige, og vi vandt stort, - og venskabet holdt.

Vi har aftalt, at vi skal mødes til lignende arrangementer, bl. a. en filmaften, hvor vi skal vise dem en god dansk film, og de skal vise os en god svensk film. Det ender nok med at vi danner en Foreningen Norden for Kabul og omegn.

Og så blev det søndag

Og vi kommer sandelig hviledag i hu, sover lidt længere, hvis tjenesten tillader det, går til Brunch i det tyske feltkøkken, og så er der dansk gudstjeneste i den spanske kirke, som nu er portugisisk og derfor katolsk, men vi gør det på luthersk, - og huset står endnu.

Ja, det var så det. Vi tales ved i næste uge.